Håndbog om hygiejne og miljø i dagtilbud

Sundhedsstyrelsen udsendte i 2019 ”Håndbog om hygiejne og miljø i dagtilbud”,

Hygiejne i daginstitutioner - Sundhedsstyrelsen med bla. anbefalinger om bedst mulig hygiejne i forhold til forebyggelse af spredning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer i dagtilbud, hvor mange børn og voksne er samlet. Sundhedsplejen tager udgangspunkt i bogens anbefalinger, ved det årlige sundhedsfaglige tilsyn i dagtilbud, samt øvrige dialoger. Institutionslederen har, udefra den enkelte institutions rammer og muligheder, ansvar for arbejdsgange, der forebygger smitte.

”Håndbog om hygiejne og miljø i dagtilbud” kan downloades gratis eller købes for 70 kr.
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside er der 3 små film om hhv. hygiejnisk bleskift, indretning af puslepladsen (dagpleje i private hjem må tillempe så det er praktisk muligt), samt håndvask med børn.

Fire plancher om korrekt håndhygiejne, som kan printes og lamineres til ophæng, evt. i A5 str.:
Håndhygiejne – hvornår?

Håndhygiejne – sæbe eller sprit?

Handsker

Forslag til skærpet hygiejne

Findes her: Konsulent funktion i dagplejen, børnehaven og SFO - Sundhedsplejen (vejen.dk)
Der er flere plancher om bl.a. håndvask, håndhygiejne på tur, mm på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Hvorfor skal hænder vaskes korrekt?

Ved korrekt håndhygiejne mindskes risikoen for smitte, og er en af de vigtigste måder at bryde smitteveje på, så færre smittes med bl.a. diarré og luftvejssygdomme.

God håndhygiejne kan nedbringe antallet af sygedage for både børn, forældre og
personalet.

Motorisk kan børn først vaske hænder korrekt ved 10 år, derfor er rammerne særlig vigtige:
Kan alle børn nå vandhanen? Sæben? Håndklæderne? Og uden at falde?

Engangsforklæder ved hvert ble skift, hvorfor?

Anbefales fordi der generelt er en øgning i sygdomsfremkaldende tarmbakterier, som også kan have raske smittebærere.

Der kan ske smitteoverførsel til personalets tøj på maven, som kan smitte videre til næste barn, eller
personalet kan tage det med hjem til egen familie.

Det er den enkelte leder der beslutter om der skal bruges gennemsigtigt plastforklæde ved hver bleskift, eller kun ved skærpet hygiejne, og ved skift at børn med lavt immunforsvar. Dagplejeren kan som alternativ skifte bluse ved behov. Hygiejne i daginstitutioner - Sundhedsstyrelsen s. 14.

Handske på før hjælp med næsepudsning?

Nogle personaler har sagt, at det betyder at næserne bliver ”længere” før næserne tørres, eller personalet skal forlade stuen, hvilket heller ikke er optimalt.

Ud fra klinisk risikovurdering er det er ok at undlade handsken, når hånd-desinfektion (sprit) efterfølgende efterleves. Hygiejne i daginstitutioner - Sundhedsstyrelsen s. 9.

”Risikovurdering”
Brug ”risiko-vurdering” og ”sund fornuft”.

Tal med hinanden og sundhedsplejen om argumenter for og imod, og hvordan hygiejne lettest kan lade sige gøre, også når ekstra hygiejne er påkrævet.

SUNDT MILJØ har betydning for sundheden.

Hygiejne i daginstitutioner - Sundhedsstyrelsen


Miljøet deles op i de fysiske: fx temperatur, fugtighed og støj. Kemiske: fx forurening i luft, fødevarer, bolig. Biologiske: fx skimmelsvampe. Psykosociale: fx stresspåvirkninger.

Godt indeklima giver mindre hovedpine. Fx ved effektiv rengøring, incl. rengøring af filtre i ventilationsanlæg, undgå gulvtæpper og brug indesko.

Undgå parfume.

Undgå luftfugtighed over 70% og fugtskader, fordi det fremmer vækst af skimmelsvamp.

Vælges legemåtter, har Vejen Kommune indkøbsaftale omkring vask og skift af legemåtter.
-Luftfornyelse nedsætter risikoen for smitteoverførsel. 

Luft ud hver time 5. min med gennemtræk.

-Støj belaster især børn med nedsat koncentration, nedsat hørelse og sprogvanskeligheder.

Kan give træthed. Støj kan komme fra ventilationsanlæg, lysarmatur, PC’er, fra naborum eller fra egne aktiviteter.

Tænk pædagogiske indsatser mod støj Hygiejne i daginstitutioner  Læs mere: LYD

Sove ude: Sovne børn kræver særlige opmærksomhed, særligt i varm og koldt vejr
Det anbefales ikke at lade børn  sove ude, når der er under 10 grader minus.

Soveseler: Ingen sele anses for at være helt sikker, derfor skal børn tilses jævnligt under søvn. Der er lokale retningslinjer. Anvendelse-af-soveseler-i-dagtilbud

Sandkassen efterses dagligt for fremmedlegemer som dyreekskrementer og cigaretskod.

Bål er ok en gang i mellem. Anbefales ikke indendørs i bålhytte og bivuak. Børn bør ikke sidde i røg retningen, og træet bør være rent og tørt. Vær obs. på børn med sarte luftveje, fx for tidligt fødte og astma.

Rengøring: Effektiv rengøring nedsætter smittespredning. For at rengøringspersonalet kan gøre ordentligt rent på den tildelte tid, hjælper det at der er ryddet op, og at der er tænkt rengøringsvenlig indretning og vaner. Især ved nye indkøb. Brug svanemærkede rengøringsmidler.

Barnevogne og madrasser

Madras og sengetøj skal holdes fri for skimmelvækst.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen følgende daglige rutiner:

Tages ind efter brug. Opbevares under ventilerede og opvarmede forhold,
dvs. med plads til luft mellem hver madras.

Barnevogn, krybber og madrasser rengøres med sæbevand mindst én gang i måneden og ved synlig snavs.

Skummadrasser skal kasseres hvis de har fået jordslåede pletter. Hygiejne i daginstitutioner - Sundhedsstyrelsen 

Der kan være udfordringer når sengetøj fra et rygerhjem skal opbevares i samme rum som
sengetøj fra et ikke-rygerhjem.

Alle forældre opfordres til ikke at udsætte deres børn (og sengetøj) for passiv røg, men dagplejen og daginstitutioner er for alle børn i kommunen.

Erfaringsmæssigt løses udfordringen nemmest lokalt

Forældrehjælp til sunde barnevogne:

Forslag til info til forældre, hvis barn starter i dagtilbud, selv medbringer barnevogn og sele, og hvor barnevognen står fast i dagtilbuddet:

-Hvert barn medbringer egen madras og sengetøj og godkendt sovesele.

-Hvert barns sengetøj opbevares under tørre og ventilerede forhold.

-Det forventes at forældre ved ankomst hver dag lægger eget barns sengetøj i barnevognen, og knapper selen korrekt.

Ved afhentning hver dag forventes det, at forældre knapper selen op, og lægger eget barns sengetøj på den tørre og ventilerede opbevaringshylde.

-Sengetøjet tages med hjem og vaskes hver anden uge og ved behov.
Madras betræk en gang i måneden og ved behov.

-Dyner og evt. puder vaskes 2 gange årligt ved 60 grader.

Hvorfor kan personalet ikke udføre opgaven?
Det er meget hårdt for personalets fingre at skulle knappe seler op og i.

Det er vigtigt sengetøjet opbevares tørt, så barnet har et sundt sovested. Derfor forventes forældre at udføre opgaven.

Hygiejne i daginstitutioner - Sundhedsstyrelsen