Rammerne om det gode måltid i daginstitutioner

Link til Rammerne om det gode måltid i daginstitutioner


Fem råd om det gode måltid:

• Måltidet har plads til leg og læring
• Måltidet styrker selvhjulpethed
• Måltidet rummer forbilleder
• Måltidet er fuld af smag
• Måltidet involverer forældrene

Link til Rammer om det gode måltid


Inspiration til maddannelse, madmod og madglæde

Link til Inspiration til maddannelse, madmod og madglæde.

Når børn spiser et godt måltid mad, handler det ikke kun om velsmagende mad og sunde næringsstoffer, men også om kulturen og samvær med andre. Har madkulturen i barndommen været sund, er det meget sandsynligt at den i voksenlivet også bliver sund.

Uddrag af hvordan det ofte kan gå nemmere i dagtilbud/skole:

• Smag udvikles gennem eksperimenter. Det er nemmest at få næringsstoffer nok, hvis man kan lide mange ting. De fleste børn med et højt niveau af neofobi (angst for nyt) kan lære at spise ukendte madvarer, hvis de præsenteres for dem op til 15 gange under positive omstændigheder og uden suk og negative følelser omkring maden fra voksne.

• Det er en balance mellem at være meget opmærksom på inklusion; at normen er at omtale hinandens mad positivt, og ikke være politi overfor børnene omkring hvidt brød med hjemmefra, kontra fakta om at grønt og fuldkorn giver stærke kroppe og indlæring.

• Der er velkendte overgange til måltidet, og tilpas ro under måltidet, og velkendt afslutning på måltidet.
• God balance mellem at lære bordskik og mulighed for en legende og lystbetonet atmosfære

• Tvang flytter sjældent grænser, det gør derimod nysgerrighed og inkludering.

• Som udgangspunkt bestemmer barnet selv rækkefølgen at spise maden i. Nyder barnet maden og bliver mæt, er der ikke grund til yderligere styring.

Mælk:

• Mælk bidrager med forskellige gode næringsstoffer, så kosten lettere lever op til anbefalingerne.
• Små børn har svært ved at nå den daglige mængde mælk i hjemmet, uden at drikke sig mætte, og dermed ikke have plads til andre fødevarer.
• Det anbefales at mælk er et punkt i kostpolitikken. Hvis daginstitutionen fravælger at tilbyde børn mælk til eftermiddagsmad eller til madpakken, bør det tydeligt italesættes overfor forældre.

Anbefaling om MÆLK som rettesnor:

6-12 måneder: Modermælkserstatning i kop.

9-12 måneder: Modermælkserstatning og sødmælk i kop. Ost.
Surmælksprodukter af sødmælkstypen (A38, tykmælk, yoghurt naturel)
50 ml stigende til 100 ml ved 1-årsalderen. Ost.

1 år: Letmælk i kop. Surmælksprodukter af letmælkstypen. Ost.
350 ml – til max. 500 ml mælkeprodukt pr dag.

2 år og op: Minimælk, skummetmælk, kærnemælk. Surmælksprodukter af samme type.
250 ml – max 500 ml mælkeprodukt pr dag samt 20 gram ost. (lidt mindre mængder for de yngste).
Surmælksprodukter med højt proteinindhold (fx skyr, ymer og ylette) kan indgå i kosten som variation med andre mælkeprodukter.

Sundhedsstyrelsen 2019: Ernæring til spædbørn og småbørn: Sundhedsstyrelsen
Vælg planteolier og magre mejeriprodukter - Fødevarestyrelsen: Fødevarestyrelsen 2022:

Morgenmad i dagtilbud og SFO:

• Sund morgenmad hjælper på hukommelsen og koncentrationen.
• Alle nøglehulsmærkede morgenmadsprodukter anbefales.
• Rapport fra Københavns Universitet, 2013, viser at skolebørn, der får morgenmad med et højt indhold af hurtigt omsættelige kulhydrater, har nedsat hukommelse og opmærksomhed om formiddagen Rapporten kan læses her: Rapporten 
• Hurtigt omsættelige kulhydrater er fx sukker, hvidt brød, sødede morgenmadscerealier og miniyoghurter.
• Derfor anbefales en politik på området, eller og at institutionen tilbyder sund morgenmad. 

Eksempel på morgenmad:

• Et sundt og billigt valg er havregryn, enten rå eller som grød. Kan evt. pyntes med frisk frugt eller sukker.
  - Til en lille portion med 1 dl havregryn på 40 gram anbefales max 5 g sukker, som svarer til 1 ts strøgen sukker.
  - Til en stor portion på 2 dl havregryn på 75g, anbefales max 10 g sukker, som svarer til 2 strøgne teske.
• Nøglehulsmærket rugbrød eller groft brød er også god morgenmad, enten med magert pålæg eller lidt marmelade.

En sund og varieret madpakke giver energi, og bedre koncentrationsevne.

• Madpakken bør indeholde: Brød (rugbrød eller andet brød med fuldkorn), grøntsager, magert kød, fisk og frugt. Vand i drikkedunken.
  link til Madpakkehånden
• Mad med skjult sukker anbefales ikke, fx myslibar, frugt-yoghurt, kiks og mælkesnitte.
• Er madpakken overskuelig for barnet, eller skal den deles op i formiddag, middag og eftermiddag?
• Er indpakning så madpakken er tilstrækkelig indbydende og frisk? Og kan barnet selv åbne madkassen og pakke maden ud?
• Kan barnet selv åbne drikkedunken med vand?