At blive blefri som stort børnehavebarn

Repræsentanter fra hhv. sundhedsplejen og daginstitution har sammen udarbejdet en pjece med ”Gode råd til store børnehavebørn om at blive blefri.”

Sundhedsplejen trykker og afleverer enkle pjecer til hver institution. Pjecen kan fremover, af de enkelte institutioner, bestilles i papirudgave på grafisk tryk. Findes snart i elektronisk form på sundhedsplejens hjemmeside.

Uddrag fra pjecen: Det er forskelligt, hvornår børn viser interesse for at blive blefri, derfor laves individuelle aftaler med forældre. Det er individuelt, hvornår børn er klar til at smide bleen, det er ikke aldersbestemt, men ofte er det mellem 2½ år og 3½ år.

Vigtigst af alt er, at barnet er aldersvarende udviklet, rask, og dermed ikke har en blærebetændelse eller er forstoppet. Obs. At dit barn spiser og drikker normalt

Barnet har muligvis tidligere i 2½- 3 års alderen vist interesse for renlighed. Eller også kan barnet tidligere være blevet presset til det! Uden at være parat

Begynd på en frisk, så planen er:

  • Aftal fremgangsmåden - forældre og personale skal være enige om planen.
  • Barnet skal være forberedt af forældrene, og have øvet derhjemme.
  • Af med bleen i dagtiden, ingen bletræning med ble på. Bleen lægges på hylden sammen med nattøjet.
  • Dit barn skal have todelt undertøj på. Giv altid nemt tøj på
  • Der skal være faste toilettider – 2 til 3 timer imellem.
  • Skal på toilettet efter alle hovedmåltider, obs. at der er ro og tid nok. For nogle er det 3 min, andre 10 min.
  • Barnet skal ikke spørges men det er et krav. Guid dit barn.
  • Toiletbesøg foregår på badeværelset. Obs. en god og stabil siddestilling.
  • Forår og sommer er oplagte tidspunkter til renlighedstræning.
  • Giv rigeligt med skiftetøj med.
  • Aftal med personalet når emnet skal drøftes – ikke i garderoben eller ved middagsbordet, hvor barnet kan føle sig udstillet.
  • Bevar roen og tro på det lykkes.

Ved spørgsmål og tvivl vil sundhedsplejersken altid gerne kontaktes. Kontakt: Sundhedsplejen træffes alle hverdage på 79 96 69 69 mellem klokken 8-9.