Sundt miljø

SUNDT MILJØ

"Håndbog om hygiejne og miljø i dagtilbud" har også afsnit omkring miljø, som påvirker sundheden. Deles op i de fysiske: fx temperatur, fugtighed og støj. Kemiske: fx forurening i luft, fødevarer, bolig. Biologiske: fx skimmelsvampe. Psykosociale: fx stresspåvirkninger.

Uddrag fra bogen at give opmærksomhed eller repetere er bl.a.

  • Godt indeklima giver mindre hovedpine. Fx ved effektiv rengøring, incl. rengøring af filtre i ventilationsanlæg, undgå gulvtæpper og brug indesko. Undgå parfume. Undgå luftfugtighed over 70% og fugtskader, fordi det fremmer vækst af skimmelsvamp.
  • Luftfornyelse nedsætter risikoen for smitteoverførsel. Luft ud hver time 5. min med gennemtræk.
  • Støj belaster især børn med nedsat koncentration, nedsat hørelse og sprogvanskeligheder. Kan give træthed, . Støj kan komme fra ventilationsanlæg, lysarmatur, PC’er, fra naborum eller fra egne aktiviteter. Tænk pædagogiske indsatser mod støj Læs mere s. 33 samt DCUM-vejledning
  • Anbefalinger om solbeskyttelse er uændret. Brug UV-Index-app. Brug skygge, klæd med hat og tøj, og brug solcreme. Tjek børns temperatur i nakken flere gange under en lur. Giv nok at drikke, børn mærker ikke altid tørst. Læs mere s. 41 samt Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Sove ude: Det anbefales ikke at sove ude, når der er under 10 grader minus.

Soveseler: Ingen sele anses for at være helt sikker, derfor skal børn tilses jævnligt under søvn. Lokale retningslinjer anbefales. 

Sandkassen efterses dagligt for fremmedlegemer som dyreekskrementer og cigaretskod. Læs mere s. 44.

Bål er ok en gang i mellem. Anbefales ikke indendørs i bålhytte og bivuak. Børn bør ikke sidde i røgretning, og træet bør være rent og tørt. Vær obs. på børn med sarte luftveje, fx for tidligt fødte og astma.

Rengøring: Effektiv rengøring nedsætter smittespredning. For at kunne gøre ordentligt rent på den tildelte tid, hjælper det at der er ryddet op, og at der er tænkt rengøringsvenlig indretning og vaner. Brug svanemærkede rengøringsmidler.