Skip til hoved indholdet

Podcast om børn og udeliv ud fra et sundhedsmæssig perspektiv

Sundhedsplejen har i samarbejde med daginstitutionerne i Vejen Kommune udarbejdet en lydfil som indeholder en dialog omkring børn og udeliv ud fra et sundhedsmæssig perspektiv. I lydfilen kan du blive lidt klogere på, hvordan man er opmærksom på om et barn er nedkølet, lidt om virusser, vandpytter og træthed. Det er institutionsleder i område 2 der stiller forskellige spørgsmål til sundhedsplejerskerne. Forældre med børn i dagpleje kan med fordel også lytte til lydfilen.

Podcast om børn og udeliv ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv

Hvordan kan jeg som,  pædagog eller forældre se om et barn bliver koldt?

  • Mærk i nakken; er barnet varm og tør så har barnet det tilpas. Bliver barnet urolig og ændrer adfærd, så kan barnet have brug for hjælp til at få noget varmere tøj på.   
  • Børn der er født til tiden kan allerede fra 1 års alderen begynde at regulere deres kropstemperatur. Det betyder, at børn kan mærke når de får det for varmt, og børn vil ofte smide deres handsker eller hat når de har det varmt.  

Der opleves at i de kolde måneder er der mere sygdomme, hvordan er Jeres erfaringer med det? Har det noget med kulde/varme at gøre?

  • Generelt så bliver alle børn syge, og det er helt normalt og der en større tendens til at der er flere virusser i omgivelserne om vinteren både inde og ude.  Opholder man sig indenfor er man mere tæt og deraf risiko for at blive smittet. Der er flere m2 udenfor og det gør, at der er større afstand imellem os, men det står ikke alene i forhold til at blive smittet.
  • Det er vigtigt med god håndhygiejne- også når man er udenfor!

I Danmark regner det meget- og der er ofte meget leg med vand, og det betyder også at børnene nogen gange bliver våde når de eks. leger i vandpytter. Skal børnene stoppes?

  • NEJ! Det er vigtigt at børn får lov til at lege færdige med det de har gang i. Når de er færdige så kan de få tørt tøj på. Det er også en udvikling at opleve at man bliver våd og en læring i at henvende sig til en voksen, så barnet kan få tørt tøj på.
  • Når er barn leger i vandpytten og vi kan se, at det smiler, er fordybet så er det en vigtig del af barnets læring- de børn der bliver kede af det, de skal selvfølgelig have hjælp.

Træthed og sygdom - er der en sammenhæng? Forældre oplever deres barn er mere træt når det har været udenfor det meste af dagen, og derfor et spørgsmål omkring om barnet så også er i en større risiko for at blive syge?

  • Det er naturligt at være træt og det giver en sund søvn- hvilket er en forudsætning for at få en god dag. Det er vigtigt at barnet får de timers nattesøvn det har brug for, ellers kommer barnet i underskud og det kan få indflydelse på barnets trivsel. Ofte vil man se trætte børn, som har brugt deres kroppe og derfor er velstimuleret, det giver en naturlig og forståelig træthed.
  • Umiddelbart så er der også gode muligheder for at kunne slappe af og holde en mental pause udenfor. ”naturen er en stor sofa”. Nogen børn kan have brug for hjælp til at holde en pause, og hvordan og hvor det skal ske kan være individuelt fra barn til barn.

Påklædning;

  • Anbefalingen går på, at der tænkes i; lag på lag, todelte sæt (så kan barnet nemmere komme på toilet) – og gerne flere sæt, så der kan skiftes hvis det bliver vådt.
  • Tøjet vil blive beskidt, og tøj må gerne være beskidt den næste dag- bare det er tørt.

Der er i dialogen med sundhedsplejersken et fokus på, hvordan vi oftest ser børn. Vi ved, at der kan være børn, der har brug for noget andet. Der vil vi som altid være i dialog sammen og finde den gode vej til Jeres barns trivsel.  Lyt med her og få ovenstående mere uddybet og foldet ud 

Denne side er printet den 02-11-2024 20.32

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Sundhedspleje og Børnetræning
Skolegade 12A
6650 Brørup

Telefon: 79 96 64 34

Links