Info om sundhed, hygiejne og miljø

Symptomer som kan videregives til forældre, som så anbefales at tale med egen læge:

• Barnet hoster ofte i forbindelse med søvn, forkølelse eller fysisk anstrengelse. Eller barnet vælger oftest de stillesiddende aktiviteter, eller er ualmindelig træt eller har dårlig appetit.

        Læs mere her: Astma og Allergi                          

Høfeber

• Nogle børn nyser og snøfter, når der er pollen og sporer fra forskellige træer, planter og svampe i luften.
  
  
• Høfeber kan give gener, så barnet kan få indlærings- og koncentrationsbesvær i sæsonen.
  
  
• Forældrene anbefales at gå til læge sammen med barnet, og evt. opstarte behandling.
  
  
• Børn med stærk høfeber kan evt. blive inden døre på dage med mange pollen i luften.
• Et par solbriller kan beskytte mod pollen i øjnene, og en kasket mod pollen i håret.
• Utilstrækkeligt behandlet høfeber øger risikoen for udvikling af astma.

Fysisk aktivitet er sundhedsfremmende og forebygger sygdomme. Det kan være en del af almindelige gøremål, eller spontan leg. Det kan være mere bevidst, regelmæssig fysisk aktivitet (træning).

Når børn øver sig i nye og forskellige bevægelser, styrkes de motoriske færdigheder.

Det er tilfreds-stillende at kunne mestre kroppen og det giver bedre forudsætninger for at indgå i leg med andre.
 

De voksne kan inspire til at fysisk aktivitet bliver en naturlig del af hverdagen, opfordrer til at børnene transporterer sig selv en del af vejen, bære egen taske, at der løbes en runde før der spises, hoppe mens der ventes på at vaske hænder. Guide til eller lad børnene selv finde på nye måder at bruge legepladsen motorisk på, leg ”Kongens efterfølger” Brug en bold til kaste og gribe leg.

Inspiration til fysisk aktivitet for forskellige aldre: Fysisk aktivitet

Sundhedsstyrelsens anbefalede søvnlængde

0-3 måneder 14-17 timer på et døgn

4-11 måneder 12-15 timer på et døgn, inkl. lure i løbet af dagen

1-2 år 11-14 timer inkl. lure i løbet af dagen

3-5 år 10-13 timer inkl. eventuelt en lur midt på dage

6-13 år 9-11 timer

14-17 år 8-10 timer

Se gode råd om søvn s. 14 

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2024/Soevn/Anbefalinger-for-soevnlaengde.ashx 

Kroppens regulering af appetit kan påvirkes. Faste sove- og spisetider kan være med til at give en god døgnrytme. Inden sengetid frarådes vild leg, motion og elektronisk underholdning.Hviletid i børnehaven

 Hvad får barnet ud af middagshviletid?

- afbræk fra indtryksmættet dagligdag

- rum til at ”fordøje” indtryk

- skaber tryghed, styrker kroppens indre ur

- overskud til at klare resten af dagen med godt humør

- vigtigt grundlag for en god nattesøvn

De yngste børn har brug for en middagslur, de ældre børn har brug for at slappe af fx med en bog eller stilleleg i sandkassen.

Det er en god idé at planlægge dagens aktiviteter, så den faste søvn kan overholdes, også i weekenderne.

Ranner om det Gode måltid i daginstitutioner


Fem råd om det gode måltid:

• Måltidet har plads til leg og læring
• Måltidet styrker selvhjulpethed
• Måltidet rummer forbilleder
• Måltidet er fuld af smag
• Måltidet involverer forældrene

Link til Kostråd til måltider i daginstitutioner: Kostråd til måltider i daginstitutioner

Inspiration til maddannelse, madmod og madglæde

Link til Inspiration til maddannelse, madmod og madglæde.

Når børn spiser et godt måltid mad, handler det ikke kun om velsmagende mad og sunde næringsstoffer, men også om kulturen og samvær med andre. Har madkulturen i barndommen været sund, er det meget sandsynligt at den i voksenlivet også bliver sund.

Uddrag af hvordan det ofte kan gå nemmere i dagtilbud/skole:

• Smag udvikles gennem eksperimenter. Det er nemmest at få næringsstoffer nok, hvis man kan lide mange ting. De fleste børn med et højt niveau af neofobi (angst for nyt) kan lære at spise ukendte madvarer, hvis de præsenteres for dem op til 15 gange under positive omstændigheder og uden suk og negative følelser omkring maden fra voksne.

• Det er en balance mellem at være meget opmærksom på inklusion; at normen er at omtale hinandens mad positivt, og ikke være politi overfor børnene omkring hvidt brød med hjemmefra, kontra fakta om at grønt og fuldkorn giver stærke kroppe og indlæring.

• Der er velkendte overgange til måltidet, og tilpas ro under måltidet, og velkendt afslutning på måltidet.
• God balance mellem at lære bordskik og mulighed for en legende og lystbetonet atmosfære

• Tvang flytter sjældent grænser, det gør derimod nysgerrighed og inkludering.

• Som udgangspunkt bestemmer barnet selv rækkefølgen at spise maden i. Nyder barnet maden og bliver mæt, er der ikke grund til yderligere styring.

Mælk:

• Mælk bidrager med forskellige gode næringsstoffer, så kosten lettere lever op til anbefalingerne.
• Små børn har svært ved at nå den daglige mængde mælk i hjemmet, uden at drikke sig mætte, og dermed ikke have plads til andre fødevarer.
• Det anbefales at mælk er et punkt i kostpolitikken. Hvis daginstitutionen fravælger at tilbyde børn mælk til eftermiddagsmad eller til madpakken, bør det tydeligt italesættes overfor forældre.

Anbefaling om MÆLK som rettesnor:

6-12 måneder: Modermælkserstatning i kop.

9-12 måneder: Modermælkserstatning og sødmælk i kop. Ost.
Surmælksprodukter af sødmælkstypen (A38, tykmælk, yoghurt naturel)
50 ml stigende til 100 ml ved 1-årsalderen. Ost.

1 år: Letmælk i kop. Surmælksprodukter af letmælkstypen. Ost.
350 ml – til max. 500 ml mælkeprodukt pr dag.

2 år og op: Minimælk, skummetmælk, kærnemælk. Surmælksprodukter af samme type.
250 ml – max 500 ml mælkeprodukt pr dag samt 20 gram ost. (lidt mindre mængder for de yngste).
Surmælksprodukter med højt proteinindhold (fx skyr, ymer og ylette) kan indgå i kosten som variation med andre mælkeprodukter.


Vælg planteolier og magre mejeriprodukter - Fødevarestyrelsen: :Fødevarestyrelsen

Mad til spædbørn og småbørn - Ernæring til spædbørn og småbørn - en håndbog for sundhedspersonale - Sundhedsstyrelsen

Morgenmad i dagtilbud og SFO:

• Sund morgenmad hjælper på hukommelsen og koncentrationen.
• Alle nøglehulsmærkede morgenmadsprodukter anbefales.
• Rapport fra Københavns Universitet, 2013, viser at skolebørn, der får morgenmad med et højt indhold af hurtigt omsættelige kulhydrater, har nedsat hukommelse og opmærksomhed om formiddagen Rapporten kan læses her: Rapporten 
• Hurtigt omsættelige kulhydrater er fx sukker, hvidt brød, sødede morgenmadscerealier og miniyoghurter.
• Derfor anbefales en politik på området, eller og at institutionen tilbyder sund morgenmad. 

Eksempel på morgenmad:

• Et sundt og billigt valg er havregryn, enten rå eller som grød. Kan evt. pyntes med frisk frugt eller sukker.
  - Til en lille portion med 1 dl havregryn på 40 gram anbefales max 5 g sukker, som svarer til 1 ts strøgen sukker.
  - Til en stor portion på 2 dl havregryn på 75g, anbefales max 10 g sukker, som svarer til 2 strøgne teske.
• Nøglehulsmærket rugbrød eller groft brød er også god morgenmad, enten med magert pålæg eller lidt marmelade.

En sund og varieret madpakke giver energi, og bedre koncentrationsevne.

• Madpakken bør indeholde: Brød (rugbrød eller andet brød med fuldkorn), grøntsager, magert kød, fisk og frugt. Vand i drikkedunken.
  link til Madpakkehåndenen
• Mad med skjult sukker anbefales ikke, fx myslibar, frugt-yoghurt, kiks og mælkesnitte.
• Er madpakken overskuelig for barnet, eller skal den deles op i formiddag, middag og eftermiddag?
• Er indpakning så madpakken er tilstrækkelig indbydende og frisk? Og kan barnet selv åbne madkassen og pakke maden ud?
• Kan barnet selv åbne drikkedunken med vand?
  
  

Definition på urin-inkontinens: når barnet tisser i bukserne mere end 1 ml, mere end 1 gang i ugen,
når det er mere end 5,0 år.

Definition på afførings-inkontinens: når barnet er mere end 4,0 år.

Den lokale sundhedsplejerske vil gerne kontaktes, hvis barnet ikke er renlig i dagtiden ved 4,0 år. Sundhedsplejersken er generelt til rådighed for sparring om emnet.

”Gode råd til det yngre barn om at blive blefri”

”Af med bleen” lykkes altid bedst og hurtigst i et samarbejde med barnet.
Det kræver tid, ro, og overskud i en periode.

Børn er ofte 2-3½ år, når de delvist kan kontrollere blærens og tarmens lukkemuskel.

Nogle er først op i skolealderen tørre om natten.

Renlighedstræning inddeles i 3 faser:

1. Barnet siger til, når det HAR tisset eller haft afføring: Tag barnet ved hånden, skift bleen, italesæt de  fornemmelser barnet mærker i kroppen.

2. Barnet siger til MENS, det tisser eller har afføring: Lad barnet gøre sig færdig, skift bleen, tal med barnet om at ”sige til” og tilbyd barnet at sidde på potte/barnetoiletsæde.

3 .Barnet siger til INDEN det skal tisse eller have afføring: Hjælp barnet på potte/toilet med det samme barnet mærker det skal. Barnet har brug for succesoplevelser.

På vej til automatisering:

-Vigtigt de voksne reagerer så snart barnet viser første tegn, som ofte er, at barnet er
 uroligt og tripper, og at bleen er tør 2-3 timer.

- Vigtigt at forældre er gode rollemodeller ved at vise at ”man går når man skal”, rigtig siddestilling som er     knæ over hoftehøjde og sidde afslappet, give sig god tid til at gøre
   sig færdig, vaske hænder med vand og sæbe efter toiletbesøg.

- Hjælp barnet ved at ”holde cyklen” til barnet ”er færdig”, eller ”sæt legen på pause”,
  mens barnet er på toilet.

- Når barnet har uheld, så vis ikke irritation, men opmuntrer barnet til at prøve igen.

- Godt samarbejde mellem forældre, dagpasning/skole/ SFO forkorter automatiserings-perioden.

Udfordringer med at automatisere:
 
Målet er at barnet selv lærer at gå på toilet, når signaler fra hjernen siger barnet skal.

Alderen afhænger ofte af barnets øvrige modenhed.
Hvis barnet ikke har automatiseret at tisse på toilettet ved 2-3½ år, eller har haft

”tilbagefald”, kan følgende overvejes: Fysisk årsag, som en mild forstoppelse og/eller det gør ondt i maven, eller ved vandladning > Hjemmet anbefales at bestille tid

hos læge. Drik vand, spis groft og grønt.
Psykisk årsag: At barnet tænker på: hvor forsvinder tisset hen? Hvad kan der komme
op af toilettet? Bakterieforskrækkelse? ”Uhyggelige omgivelser”: lugte, lyde (fx gren på vindue). At barnet forbinder toiletbesøg med en ubehagelig hændelse (forældre der har skældt ud, eller pædagog der har sukket).

”Gode råd til store børnehavebørn om at blive blefri.”

Det er individuelt, hvornår børn er klar til at smide bleen, ofte er det mellem 2½ år og 3½ år. Kan afhænge af om barnet i øvrigt aldersvarende udviklet. Om barnet er rask, ikke har en blærebetændelse eller er forstoppet. Om barnet spiser og drikker normalt. Personale og forældre anbefales at aftale em fælles plan. Brug gerne pjecen som inspiration.

Findes på sundhedsplejens hjemmeside: Små børn 0-6 år - Sundhedsplejen (vejen.dk)

Tilføj nederst: Find yderligere gode råd til potte- og toilettræning, gode drikke- og toiletvaner her: Gode råd

Sundhedsstyrelsen udsendte i 2019 ”Håndbog om hygiejne og miljø i dagtilbud”,

Håndbog om hygiejne og miljø i dagtilbud med bla. anbefalinger om bedst mulig hygiejne i forhold til forebyggelse af spredning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer i dagtilbud, hvor mange børn og voksne er samlet. Sundhedsplejen tager udgangspunkt i bogens anbefalinger, ved dialogmøde om hygiejne og miljø hvert andet år, samt øvrige dialoger. Institutionslederen har, udefra den enkelte institutions rammer og muligheder, ansvar for arbejdsgange, der forebygger smitte.

”Håndbog om hygiejne og miljø i dagtilbud” kan downloades gratis eller købes for 70 kr.På Sundhedsstyrelsens hjemmeside er der 3 små film om hhv. hygiejnisk bleskift, indretning af puslepladsen (dagpleje i private hjem må tillempe så det er praktisk muligt), samt håndvask med børn.

Håndhygiejne-hvornår.pdf
Håndhygiejne-sæbe eller sprit
Handsker.
Skærpet-hygiejne
Rengøring.

Konsulent funktion i dagplejen, børnehaven og SFO

Hvorfor skal hænder vaskes korrekt?

Ved korrekt håndhygiejne mindskes risikoen for smitte, og er en af de vigtigste måder at bryde smitteveje på, så færre smittes med bl.a. diarré og luftvejssygdomme.

God håndhygiejne kan nedbringe antallet af sygedage for både børn, forældre og
personalet.

Motorisk kan børn først vaske hænder korrekt ved 10 år, derfor er rammerne særlig vigtige:
Kan alle børn nå vandhanen? Sæben? Håndklæderne? Og uden at falde?

Engangsforklæder ved hvert ble skift, hvorfor?

Anbefales fordi der generelt er en øgning i sygdomsfremkaldende tarmbakterier, som også kan have raske smittebærere.

Der kan ske smitteoverførsel til personalets tøj på maven, som kan smitte videre til næste barn, eller
personalet kan tage det med hjem til egen familie.

Det er den enkelte leder der beslutter om der skal bruges gennemsigtigt plastforklæde ved hver bleskift, eller kun ved skærpet hygiejne, og ved skift at børn med lavt immunforsvar. Dagplejeren kan som alternativ skifte bluse ved behov. Hygiejne i daginstitutioner - Sundhedsstyrelsen s. 14.

Handske på før hjælp med næsepudsning?

Nogle personaler har sagt, at det betyder at næserne bliver ”længere” før næserne tørres, eller personalet skal forlade stuen, hvilket heller ikke er optimalt.

Ud fra klinisk risikovurdering er det er ok at undlade handsken, når hånd-desinfektion (sprit) efterfølgende efterleves. Hygiejne i daginstitutioner - Sundhedsstyrelsen s. 9.

”Risikovurdering”
Brug ”risiko-vurdering” og ”sund fornuft”.

Tal med hinanden og sundhedsplejen om argumenter for og imod, og hvordan hygiejne lettest kan lade sige gøre, også når ekstra hygiejne er påkrævet.

SUNDT MILJØ har betydning for sundheden.

Hygiejne i daginstitutioner - Sundhedsstyrelsen


Miljøet deles op i de fysiske: fx temperatur, fugtighed og støj. Kemiske: fx forurening i luft, fødevarer, bolig. Biologiske: fx skimmelsvampe. Psykosociale: fx stresspåvirkninger.

Godt indeklima giver mindre hovedpine. Fx ved effektiv rengøring, incl. rengøring af filtre i ventilationsanlæg, undgå gulvtæpper og brug indesko.

Undgå parfume.

Undgå luftfugtighed over 70% og fugtskader, fordi det fremmer vækst af skimmelsvamp.

Vælges legemåtter, har Vejen Kommune indkøbsaftale omkring vask og skift af legemåtter.
-Luftfornyelse nedsætter risikoen for smitteoverførsel. 

Luft ud hver time 5. min med gennemtræk.

-Støj belaster især børn med nedsat koncentration, nedsat hørelse og sprogvanskeligheder.

Kan give træthed. Støj kan komme fra ventilationsanlæg, lysarmatur, PC’er, fra naborum eller fra egne aktiviteter.

Tænk pædagogiske indsatser mod støj Hygiejne i daginstitutioner  Læs mere:LYD

Sove ude: Sovne børn kræver særlige opmærksomhed, særligt i varm og koldt vejr
Det anbefales ikke at lade børn  sove ude, når der er under 10 grader minus.

Soveseler: Ingen sele anses for at være helt sikker, derfor skal børn tilses jævnligt under søvn. Der er lokale retningslinjer.

Sandkassen efterses dagligt for fremmedlegemer som dyreekskrementer og cigaretskod.

Bål er ok en gang i mellem. Anbefales ikke indendørs i bålhytte og bivuak. Børn bør ikke sidde i røg retningen, og træet bør være rent og tørt. Vær obs. på børn med sarte luftveje, fx for tidligt fødte og astma.

Rengøring: Effektiv rengøring nedsætter smittespredning. For at rengøringspersonalet kan gøre ordentligt rent på den tildelte tid, hjælper det at der er ryddet op, og at der er tænkt rengøringsvenlig indretning og vaner. Især ved nye indkøb. Brug svanemærkede rengøringsmidler.

Barnevogne og madrasser

Madras og sengetøj skal holdes fri for skimmelvækst.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen følgende daglige rutiner:

Tages ind efter brug. Opbevares under ventilerede og opvarmede forhold,
dvs. med plads til luft mellem hver madras.

Barnevogn, krybber og madrasser rengøres med sæbevand mindst én gang i måneden og ved synlig snavs.

Skummadrasser skal kasseres hvis de har fået jordslåede pletter. Hygiejne i daginstitutioner - Sundhedsstyrelsen

Der kan være udfordringer når sengetøj fra et rygerhjem skal opbevares i samme rum som
sengetøj fra et ikke-rygerhjem.

Alle forældre opfordres til ikke at udsætte deres børn (og sengetøj) for passiv røg, men dagplejen og daginstitutioner er for alle børn i kommunen.

Erfaringsmæssigt løses udfordringen nemmest lokalt

Forældrehjælp til sunde barnevogne:

Forslag til info til forældre, hvis barn starter i dagtilbud, selv medbringer barnevogn og sele, og hvor barnevognen står fast i dagtilbuddet:

-Hvert barn medbringer egen madras og sengetøj og godkendt sovesele.

-Hvert barns sengetøj opbevares under tørre og ventilerede forhold.

-Det forventes at forældre ved ankomst hver dag lægger eget barns sengetøj i barnevognen, og knapper selen korrekt.

Ved afhentning hver dag forventes det, at forældre knapper selen op, og lægger eget barns sengetøj på den tørre og ventilerede opbevaringshylde.

-Sengetøjet tages med hjem og vaskes hver anden uge og ved behov.
Madras betræk en gang i måneden og ved behov.

-Dyner og evt. puder vaskes 2 gange årligt ved 60 grader.

Hvorfor kan personalet ikke udføre opgaven?
Det er meget hårdt for personalets fingre at skulle knappe seler op og i.

Det er vigtigt sengetøjet opbevares tørt, så barnet har et sundt sovested. Derfor forventes forældre at udføre opgaven.